Temaaften om hverdagen med Sclerose - både for dig med sclerose, men også for dine pårørende
Hvordan påvirker sclerose egentlig hverdagen – både for den, der lever med sygdommen, og for de nærmeste?
Sclerose er meget mere end de symptomer, man kan se. Træthed, energimangel, kognitive udfordringer og mange andre usynlige symptomer kan have stor betydning i hverdagen – både for den, der er ramt, og for familien
.
Derfor inviterer Scleroseforeningens Lokalafdeling Vejen til en temaaften for både medlemmer med sclerose og deres pårørende.
Aftenen begynder med et fælles oplæg, hvor vores oplægsholdere, Marie Næsby og Jeanne, præsenterer sig selv. Herefter vil Jeanne holde et oplæg om energiforvaltning og de usynlige udfordringer, som mange med sclerose oplever i hverdagen.
Efter det fælles oplæg deler vi os i to grupper:
- Pårørende samles med Marie Næsby.
- Personer med sclerose samles med Jeanne.
I de to grupper bliver der mulighed for at tale åbent om de udfordringer, tanker og erfaringer, som hverdagen med sclerose kan føre med sig. Målet er at skabe et trygt rum, hvor der er plads til dialog, refleksion og erfaringsudveksling – med faglig guidning og mulighed for at stille spørgsmål.
Vi håber, at aftenen kan give både ny viden, større forståelse og gode redskaber til hverdagen – uanset om du lever med sclerose eller er tæt på én, der gør.
Marie Næsby: Parkinson- og sclerosekonsulent i Vejen Kommune og fungerer som en vigtig støtte for både den ramte og de pårørende. Hun hjælper med at skabe overblik, finde de rette tilbud og skabe kontakt til relevante fagpersoner og instanser – med fokus på at skabe sammenhæng og støtte gennem sygdomsforløbet.
Jeanne Toft Nielsen: er uddannet ergoterapeut og arbejder med rehabilitering inden for Parkinson og sclerose. Hun har særligt fokus på energiforvaltning, finmotorik samt udfordringer med at spise og drikke (dysfagi).
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 29. september 2026 kl. 18:30 til 20:30
Tilmeldingsfrist Søndag d. 27. september 2026 kl. 23:55
Sted
Knudepunktet
Kærhøjparken 19
6600 Vejen
Arrangør
Scleroseforeningens lokalafd. Vejen v. formand Bente Fogh
Tlf. +45 27360249
bentefogh30@gmail.com
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Scleroseforeningens lokalafd. Vejen v. formand Bente Fogh bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser